Velkommen til Rasmus Svarres univers med original dansk billedkunst og billedfortællinger, der forener æstetik med stærke kulturelle historier. Som professionel billedkunstner og illustrator (cand.mag. i visuel kultur) skaber Rasmus Svarre unikke værker og oliemalerier, der forener nordisk æstetik med stærke fortællinger.
Rasmus Svarre, der er baseret på Stevns, ikke langt fra den UNESCO anerkendte Stevns Klint, modtager støtte fra Statens Kunstfond, og eksilerer i samarbejder inden for litteratur og filosofi. Her kan du følge med i udvalgte værker, bøger og kommende udstillinger.
Se Rasmus Svarres CV og udstillingsliste her | Besøg webshoppen
Rasmus Svarre deltager med en række værker på Galleri Karina Frid's sommerudstilling i Charlottenlund. Det er fra d. 11 juli og en måned frem.
Galleri Karina Frid, Jægersborg Allé 17, Charlottenlund
* * *
"Drømmefanger" af Rasmus Svarre
Fra den 25. august genbesøger Rasmus Svarre de smukke udstillingslokaler på Stevns Fyr. Her kan du opleve de nye oliemalerier fra serien "Drømmefanger", for første gang udstillet samlet.
Der er fernisering lørdag d. 29. august, samtidig med Stevns Åbne Atelierdøre. Tag gerne venner og familie med, og kig forbi til nogle stemningsfulde dage fyldt med kunst, inspiration og fællesskab.
* * *
Den 15. august kl. 13-15 er der fernisering på Galleri Art for futures 25 års jubilæumsudstilling, Vigerslevvej 142, 2500 Valby.
Rasmus Svarre er med deltager med værker sammen med 45 kunstnere repræsenteret af galleriet. Sidste udstillingsdag er d. 30. september.
* * *
Portrætter med fortælling
I disse seneste værker udforsker Rasmus Svarre et indadvendt univers. Med drømmeagtige scener og følelsesmæssige, blide portrætter inviterer værkerne til mødet med det indre selv. Billederne rummer portrætter, men også fortællinger - eller måske fabler, som trækker tråde til de eventyrlige billedfortællinger i hans bøger.
Læs mere i Rasmus Svarres blog om farver og teknik.
Figurative malerier
Rasmus Svarres oliemalerier er kendetegnet ved en leg med lys og skygge i monokrome farver, og de trækker tråde tilbage til de klassiske mestre, men med et umiskendeligt moderne og ofte dystopisk og drømmende blik.
Naturen som motiv
Rasmus Svarres værker med nordiske landskaber er en hyldest til den vilde og rå natur, som omgiver os. Ved at arbejde med abstrakt akvarel udforske han landskabets mange facetter – fra det poetiske og drømmende til det kraftfulde og undertiden barske.
Se serierne Wasteland og Invisible Cities
En drømmende bog
Rasmus Svarre og Morten Dürrs bog “Ensomheden” er en drømmende bog, et nyt bud på en billedfortælling som forholder fortidens myte om Ragnarok til nutidens læsere, og kan give rum til samtaler og eftertænksomhed under klimakrisen. Bogen er fyldt med storslåede akvareller i bare én farve, indigo, til en stemningsfuld dialog med historien."
Samarbejder med forfattere
Rasmus Svarres kunstneriske virke er i høj grad defineret af at indgå i tætte, visionære samarbejder med nogle af Danmarks dygtige forfattere.
Find anmelderroste udgivelser som Lille Rød, Starman og Københavnerfortolkningen
Starman
"Rasmus Svarres kul- og farveblyanttegnede illustrationer i sorte, grå og brune nuancer trækker historien i mytisk retning. Den Bowie-lignende hovedkarakter med knaldrødt hår, to forskellige øjne og et uudgrundeligt blik fascinerer, og den jordiske kæreste ser direkte ud på læseren, så man ikke kan undgå at forelske sig".
- Weekendavisen
Jeg behøver kun regn og sol
"Rasmus Svarre har fanget eventyrets sjæl og leverer det ene flotte og fortryllende kunstværk efter det andet i sort pastel."
"En enestående smuk kunstbog, der kan bruges på flere måder – både litterært og kunstnerisk..."
- Folkeskolen.dk
Københavner-fortolkningen
"Illustrationerne er gode til bådefreudianismen og den fri leg med rollerne. Tilsammen tager disse billeder og denne tekst Kierkegaard alvorligt som forfatter, ikke som præst. Det er en fødselsdagsgave, han fortjener."
- Berlingske
Kensington
"Rasmus Svarres meget ambitiøse grafiske roman om en rigmand, der forsøger at opnå en slags udødelighed, er et flot forsøg på at udvide rammerne for, hvad man kan udgive af tegneserier i Danmark."
- Politiken